LOADING

Type to search

At indrette badeværelset både praktisk og pænt kan være lidt af en udfordring. Det gælder ikke mindst, når man har et lille bad. Mange boliger, som fx lejligheder i byen, er ikke født med et badeværelse, hvilket resulterer i et ganske lille rum til bad og toilet. Samtidig er badeværelset et rum, hvor der simpelthen skal være plads til nogle ting – herunder bad, vask, toilet og gerne spejl og opbevaring. Vi har derfor samlet 10 gode tips til, hvordan du kan indrette med henblik på at udnytte pladsen optimalt og få allermest ud af dit lille bad.

#1 Indret med lyse farver

Ved at bruge lyse farver som hvid og cremefarvet i det lille badeværelse, kan man få det til at syne større. De lysere farver på fx vægge, gulve og tekstiler giver naturligvis ikke flere kvadratmeter, men det kan mindske følelsen af at blive ”klemt”, når man befinder sig i et lille rum. Lyse farver har desuden den egenskab, at de reflekterer lyset frem for at sluge det. Hvis du har et lille badeværelse, der samtidig har et småt vindue, er lyse farver derfor et must.

#2 Fokuser på det praktiske

At have en stor palme stående på badeværelset er måske ganske flot, men det er ikke særligt praktisk. Når man indretter et lille bad, gælder det om at fjerne de ting, der udelukkende er til pynt. Ved at fokusere på det praktiske sikrer man sig, at badeværelset på trods af sin størrelse har alt det, som man har brug for.

#3 Tænk i kubikmeter frem for kvadratmeter

Når man ikke har så mange kvadratmeter at gøre godt med, må man tænke kreativt. Det kan blandt andet gøres ved at tænke i kubikmeter frem for kvadratmeter. Helt konkret gøres det ved at udnytte vægpladsen i rummet ved fx hylder og skabe. Når du hænger ting op frem for at have dem stående på gulvet, vil det ikke kun give mere gulvplads, men også en overordnet følelse af en ”lettere” indretning.

#4 Indret med små møbler

Et rainshower eller et stort toilet giver måske ekstra komfort i hverdagen, men det passer ikke ind på et lille toilet. Når pladsen skal udnyttes, gælder det naturligvis også om at vælge de møbler, der ikke kræver så meget plads. Eksempelvis vil et lille eller væghængt toilet virke mindre massivt og give plads til andre ting. Det er også en god idé at vælge en mindre brusekabine og selvfølgelig helt glemme alt om et badekar.

#5 Læg varmen i gulvet

Gulvvarme er utroligt populært på badeværelset – og det er ikke uden grund. Der er mange fordele ved at lægge varmen i gulvet i stedet for at hænge den på væggen i form af en radiator eller håndklædetørrer. Først og fremmest giver det ekstra komfort, bedre fordeling af varmen og et sundere indeklima på badeværelset. Men især for dig med et lille bad er det også en kæmpe fordel, at du ikke skal finde plads til en radiator eller håndklædetørrer. Når varmen ligger i gulvet, har du mere plads til alt det andet – og du slipper for den besværlige rengøring af klassiske radiatorer.

#6 Vælg en smart bruseløsning

Brusekabinen fylder ofte en helt del i det lille bad. Heldigvis findes der flere forskellige smarte løsninger, som kan minimere antallet af kvadratmeter, som brusebadet optager. Eksempelvis kan man vælge en brusevæg, som kan foldes ind, når man ikke er i bad. Vil man gerne have en stationær brusekabine, kan man med fordel gå efter en skydedør frem for en, der åbnes udad. En sådan smart bruseløsninger igen med til at udnytte pladsen og optimere brugen af de sparsomme kvadratmeter.

#7 Lille vask eller hjørnevask

Også vasken er værd at vælge med omhu, når det lille bad skal indrettes. Igen giver det god komfort med en stor, dyb vask, men det optager utroligt meget plads. Derfor bør man gå efter en lille og lav vask. Hvis rummet egner sig til det, kan man også vinde plads ved at vælge en hjørnevask. At vasken er placeret i hjørnet sparer ikke alene plads, men udnytter også hjørnet i rummet, som ellers kan være svært at indrette optimalt.

#8 Vælg et større spejl

Igen er der tale om en illusion, men det at vælge et større spejl får også rummet til at virke større. I stedet for at vælge et lille spejl over vasken, kan du vælge et, som fylder hele væggen. Er rummets konstruktion ikke til det, kan du i stedet for et større spejl også vælge at hænge flere forskellige spejle op – det vil ofte give den samme fornemmelse af mere plads.

#9 Udnyt pladsen over toilettet

Mange vælger at holde væggen over toilettet ren og enkel, fordi det giver et minimalistisk og moderne udtryk. Når man indretter et lille bad, giver det dog bedre mening at bruge alt den ledige vægplads – også over toilettet. Man kan eksempelvis vælge at hænge et skab der eller en hylde, hvor man blandt andet kan opbevare ekstra toiletruller. Synes man, at det ser for rodet ud med ting, der bare står, kan man finde mange pæne kurve til at holde orden i tingene og medvirke til et rent og simpelt udtryk.

#10 Gå efter rent og simpelt

Når du vælger materialer, farver og fliser til dit lille bad, så bør du gå efter et rent og simpelt look. For mange farver og mønstre giver hurtigt et rodet indtryk, som ikke gør noget godt for det lille rum. Er der mulighed for det, så gem gerne dine ting og sager væk i skabe eller kurve. Ved at holde alle overflader pæne, rene og rydelige, vil det lille bad igen virke større og mere overskueligt. Selvom du måske drømmer om fliser eller en væg i en kraftfuld farve, kan det gøre mere skade end gavn, når der er tale om et lille badeværelse. I modsætning hertil vil et rent og simpelt udtryk med lyse farver sikre, at du får mest muligt ud af dit lille bad.

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger, statistik og målretning af annoncering. Informationer deles med tredjepart. mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk