LOADING

Type to search

Når man skal have lavet nyt badeværelse i forbindelse med nybyg eller en renovering, står man over for et projekt af en vis størrelse. Badeværelset er et af hjemmets vigtigste rum, idet vi ikke alene bruger en del tid her, men også udfører størstedelen af vores personlige pleje. Af samme grund er badeværelset for mange en vigtig oase, der giver mulighed for at finde ro og stilhed i en travl hverdag. Derfor har de fleste en mening og drøm om, hvordan deres fremtidige badeværelse skal se ud. Men hvad er muligt, hvad er et godt valg, og hvad kan lade sig gøre? Leder du efter badeværelse inspiration og tips til indretning af dit nye badeværelse, er du kommet til det rigtige sted. Vi har nemlig samlet vores bedste tips og tricks samt information om mulighederne inden for farver, former og materialer til dig, der vil finde god og brugbar badeværelse inspiration.

 

Find badeværelse inspiration som det første

Når du skal til at planlægge dit nye badeværelse, er det en god idé ikke at være alt for praktisk anlagt lige til at starte med. At søge efter badeværelse inspiration, finde billeder og have lov at drømme lidt er et godt sted at starte, da det giver dig en bedre idé om, hvad du kan lide og synes er godt ud. Går man som det første ud i en bad-butik eller et byggemarked, findes der et væld af muligheder inden for alt fra bademøbler til fliser og farveprøver. Har man ikke allerede fundet ud af, hvad man godt kunne tænke sig, kan det hurtigt blive overvældende – og man risikerer at tage et valg, der ikke helt lever op til forventningerne. Som det allerførste bør du derfor finde badeværelse inspiration og samle billeder af badeværelser, som du synes er smukke og inspirerende.

#1 Find relevante profiler og hashtags på Instagram

Nogle af de smukkeste billeder af alt inden for bolig – og badeværelser – findes på Instagram. Det er populært blandt både boligbloggere og gør-det-selv-typer at dokumentere deres gennemtænkte hjem og projekter gennem mediet. Da Instagram generelt er baseret på billeder og æstetik, er det et oplagt sted at starte for dig, der vil kigge på flotte badeværelser. Du kan enten søge via profilnavne eller hashtags som fx #badeværelseinspiration eller bare #badeværelse.

#2 Søg videre på Pinterest

Også Pinterest er værd at nævne som et medie, hvor der er rigeligt med badeværelse inspiration at finde. Mediet fungerer i høj grad som en søgemaskine, der samler blogindlæg, Instagram-post og indhold fra andre sociale medier. Desuden er Pinterest især populært blandt dem, der godt kan lide smarte og kreative ideer samt gør-det-selv-projekter.

#3 Kig i boligmagasiner

Det giver næsten sig selv, men når man søger efter badeværelses inspiration, giver det også god mening at kigge nærmere på de seneste trends og tendenser i boligmagasinerne. Det kan både gøres på nettet eller ved at købe et fysisk magasin.

#4 Lav et moodboard

For at samle alt den badeværelse inspiration og de gode idéer, du finder rundt omkring, kan du med fordel lave et moodboard. Med andre ord kan du lave et dokument eller en side, hvor du samler alle billeder, materialer og produkter, som du finder relevante til dit badeværelsesprojekt. Det er også smart allerede nu at lave et farveskema med nogle af de nuancer, som du godt kunne tænke dig i dit nye badeværelse.

Hvad har du plads til?

Når du har givet dig selv noget tid til at finde badeværelse inspiration og fået plads til at drømme, bør du også kigge på projektet med mere praktiske briller på. Der er selvfølgelig nogle begrænsninger for dit projekt, herunder budget og ikke mindst din egen bolig. Det er svært at skabe en spaagtig badeoase med karbad og rainshower, hvis man kun har ganske få kvadratmeter at gøre godt med. Når du planlægger dit badeværelse, er det smart at tage udgangspunkt i størrelsen, da det sikrer den mest funktionelle og optimale løsning.

#5 Indretning af det lille badeværelse

Bor man i en ældre bolig, særligt i lejlighedskomplekser, bor man formentlig et sted, hvor der ikke oprindeligt var tænkt et badeværelse ind i plantegningen. Derfor sær man især i de større byer, at man må leve med mindre badeværelser og ganske få kvadratmeter at indrette sig på. Det betyder dog ikke, at man ikke kan skabe et fint og brugervenligt badeværelse – man skal bare have øje for, hvordan man udnytter pladsen bedst muligt. Det kan du blandt andet gøre ved at have fokus på følgende punkter.

#6 Indret med lyse farver

Dit farveskema bør holde sig til de lysere farver og toner, når du indretter et mindre badeværelse. Farver som hvid, lyserød og lysegrå vil nemlig reflektere lyset i stedet for at opsluge det, hvilket skaber en illusion af et større rum. Sort, mørkeblå og mørkegrå kan sagtens se godt ud på mindre badeværelser, men man risikerer også at få en følelse af at blive ”klemt” i rummet.

#7 Vælg mindre bademøbler

Uanset hvor småt dit badeværelse er, skal der helst være plads til både toilet, håndvask og bruser. Derfor giver det næsten sig selv, at man bør gå efter et lille toilet, en smal brusekabine og en håndvask, der ikke er så dyb. Det kan være smart at vælge en hjørnevask, da det også udnytter pladsen i hjørnet.

#8 Brusekabine med udfoldelig væg eller skydedør

Man kan få brusekabiner, hvor glasvæggen kan foldes ind langs den egentlige væg, når man ikke er i bad. En brusekabine med en skydedør kan også være med til at minimere den plads, som badet optager.

#9 Gå efter et større spejl

Et større spejl vil reflektere mere af rummet og give en følelse af mere plads. Hvis rummet ikke egner sig til et fuldt væg-til-væg spejl, kan flere mindre spejle give den samme effekt.

#10 Tænk i kubikmeter

Når det er sparsomt med kvadratmeter, giver det god mening at tænke i kubikmeter. Udnyt pladsen i rummet ved at bruge skabe og hylder, der går helt op til loftet.

#11 Læg varmen i gulvet

Er der mulighed for det, så er gulvvarme oplagt til mindre badeværelser. Ikke alene giver det bedre opvarmning og komfort, men det sikrer også, at man ikke behøver sikre plads til en radiator eller håndklædetørrer.

#12 Indbygning af toilet og bruser

At indbygge rør og cisterne i væggen kan give et renere udtryk og derfor få rummet til at virke større.

Tips til at udnytte det store badeværelse

Er du velsignet med et stort badeværelse, hvor der er plads til lidt af det hele? Så kan det måske være svært lige at finde ud af, hvordan du skal udnytte de mange kvadratmeter. Naturligvis kan du tillade dig den luksus at give lidt mere plads mellem møblerne og installationerne. Men du kan også udnytte dit store badeværelse ved at overveje følgende muligheder for en luksuriøs og ikke mindst praktisk løsning.

#13 To håndvaske til de travle morgener

Der kan være travlt på badeværelset om morgenen, når hele familien skal gøre sig klar. Ved at vælge to håndvaske sikrer I jer, at der er ekstra plads. Samtidig giver det også ekstra plads til flere produkter og pynteting.

#14 Installer et stort badekar eller et spabad

Når man har et stort badeværelse, har man plads til luksus. Det kan være et stort badekar eller simpelthen et spabad, hvor man kan lade sig synke ned i varmt vand og slappe helt af efter en lang dag. Det er ren selvforkælelse.

#15 Indret vaskerum på badeværelset

Har man ikke et separat bryggers til vaskemaskine og tørretumbler, kan man vælge at bruge noget af pladsen på det store badeværelse til det.

Den rette belysning på badeværelset

Belysning er altid en vigtig faktor, når man skal planlægge og indrette et rum. Det gælder ikke mindst på badeværelset, hvor belysningen både skal egne sig til specifikke formål samt være med til at skabe den rigtige stemning. Når man leder efter badeværelse inspiration, må man derfor ikke glemme belysningen. Lamper og vinduer er utroligt afgørende for det færdige resultat, og derfor kan det godt være den ekstra tid og penge værd at planlægge belysningen grundigt.

#16 Det naturlige lys er det bedste

Man kan ikke komme udenom, at det naturlige lys fra solen skaber en særlig god og behagelig stemning. Uanset hvor god en lampe, man har, vil den aldrig være så god som naturligt lys. Hvis din bolig giver mulighed for at lukke en masse naturligt lys ind i badeværelset, vil det derfor være det værd at udnytte det. Det gælder ikke mindst, når man skal lægge make-up på badeværelset, da det naturlige lys sikrer, at farverne stadig ser rigtige ud, når man træder ud fra rummet.

#17 Ovenlysvinduer er oplagte

Er der mulighed for at lægge ovenlysvinduer i loftet på badeværelset, vil det være oplagt. Det sender en utrolig mængde naturligt lys, ligesom det er utroligt rart, at man har direkte udsyn til himlen. Samtidig sikrer det, at nysgerrige naboer ikke har frit udsyn, når man fx går i bad eller på toilettet. Ovenlysvinduer er også effektive til at lufte ud med, fx efter en tur i bruse- eller karbad.

#18 Frost dine vinduer

Har du store vinduespartier, kan det være en idé at froste den nederste del af glasset. På den måde er man fri for nysgerrige blikke, uden at man går glip af det naturlige lysindfald.

Det næstbedste – almindelig belysning

Det er desværre ikke alle badeværelser, der giver mulighed for store, åbne vinduesparter eller ovenlysvinduer. Heldigvis er der også mulighed for at skabe god og behagelig belysning med almindeligt, kunstigt lys – også hvis man har et badeværelse helt uden vinduer. Når du planlægger og udvælger belysningen og lamperne, er det godt at have øje for følgende punkter.

#19 Skarpt lys foran spejlet

Når vi står foran spejlet, er det ofte, fordi vi har brug for at se os selv i et ordenligt lys. Når man skal lægge make-up, barbere eller frisere sig, kræver det skarpt lys – og rigeligt af det. Derfor giver det god mening at placere lamper og/eller spots over spejlet. Vil man slippe for skygger i ansigtet, kan man også placere lamper ved siden af spejlet i hovedhøjde.

#20 Dæmpbar belysning i resten af rummet

Rigeligt med skarpt lys er brugbart, når man står foran spejlet. Men det er ikke den mest behagelige eller hyggelige løsning, når man skal i bad. Ved at vælge dæmpbar belysning sikrer du en brugervenlig løsning, som du hele tiden kan indstille efter dine egne behov og præferencer.

#21 Diskret natbelysning

En del oplever, at de skal på toilettet i løbet af natten. Her kan belysningen være en gene, da for kraftigt lys er med til at vække hjernen. Når man skal lave nyt badeværelse, kan det derfor være en idé at installere en rolig og diskret natbelysning. Det sikrer, at man kan se, hvad man laver, uden at det ødelægger den efterfølgende søvn.

#22 Indirekte lys skaber naturlig effekt

Det er ubehageligt for øjet at stirre direkte ind i en lampe – ligesom at se direkte på solen. For at skabe en illusion af naturligt lys, kan man derfor med fordel vælge indirekte lys, hvor lamperne peger væk fra øjet, fx op i loftet eller ind mod en væg eller liste. Det skaber den mest behagelige belysning.

Valg af farveskema

Når man skal til at indrette et nyt rum, skal man til at tænke i farver. De fleste vil måske automatisk tænke hvid, når man taler badeværelse. Men badeværelset giver faktisk rig mulighed for at indrette med et væld af farver på vægge, gulve og accessories – alt efter ens personlige stil og smag. Forskellige farver udsender forskellige stemninger og udtryk, og derfor er det vigtigt, at man gennemtænker sine farvevalg, inden man bare kaster sig ud i det.

Simpel stil eller farverig palette?

Først og fremmest skal du beslutte dig for, om du ønsker at holde dig til den simple sort-hvid-grå-stil, eller om du vil være mere modig i dit farvevalg. Skifter du tit smag, og vil du gerne følge med i de seneste modetrends, så er det en god idé at vælge en neutral base. Det giver bedre mulighed for at være kreativ med dine accessories i form af fx håndklæder, planter og bruseforhæng, som bekendt er nemmere og billigere at skifte ud.

#24 En enkelt farve giver dramatisk effekt

Hvis dit badeværelse virkelig skal være noget særligt og skille sig ud i mængden, kan du med fordel bestemme dig for én farve, som du holder dig til. Det kan eksempelvis gøres ved at vælge toilet, håndvask, armatur og vandrør i samme farve. Hvor hvid eller grå vil være simpel og cool, vil grøn invitere naturen ind på badeværelset. Når du vælger den ensfarvede stil, kan du sagtens vælge en mere spraglet stil, uden at det kommer til at virke for rodet.

#25 Tapet giver personlighed

Hvis du ikke kan bestemme dig for én farve til væggene, eller du synes, det er for kedeligt, kan tapet også være en løsning. Det skaber et mere personligt udtryk. Hvis du ikke ønsker, at tapetet bliver for dominerende, kan du nøjes med at bruge det på én væg.

Gør brug af farveprøver

Maling er dyrt, og det kan tage lang tid at male en kraftig farve over, hvis man fortryder. Inden du køber spandevis af maling, kan du med fordel spørge om en farveprøve og male et lille stykke af væggen for endeligt at finde ud af, om det er den rigtige farve eller ej.

De rigtige fliser og klinker

Fliser, klinker og mosaikker hører badeværelset til. Hvis du går efter en klassisk eller sydlandsk stil, er de ikke til at komme udenom. Mulighederne er mange, hvad angår både farver, former, størrelser og mønstre, og derfor kan fliser og klinker tilpasses ethvert rum, stilart og personlighed. Igen er det en god idé at spørge om fliseprøver og få en flise eller to med hjem, så du kan vurdere stilen derhjemme, inden du investerer en masse i dem. Fliser og klinker kan være dyre, og er samtidig besværlige at tage ned, så det er vigtigt at være sikker på sit valg.

#26 Store eller små fliser?

Fliser findes i mange forskellige størrelser og former. Som tommelfingerregel bør man bruge store fliser til store rum og små fliser til små rum. Forsøger du dig med større fliser i et lille badeværelse, kan det være svært at få fliserne til at gå op – så skal de alligevel skæres i mindre stykker.

#27 Fliser med og i mønstre

Mønstrede fliser eller ensfarvede fliser, der lægges i et givent mønster, giver dit badeværelse et unikt præg. Til gengæld bliver man hurtigere træt af mønstrede fliser, sammenlignet med en mere neutral løsning. Derfor er det vigtigt at være sikker på valget, inden man sætter mønstrede fliser op. Alternativt kan man bruge ensfarvede fliser på halvdelen af væggen og supplere med et mønstret tapet, som er nemmere og billigere at skifte ud hen ad vejen.

Skab sammenhæng med en stilart

Nogle ting kan sagtens se godt ud hver for sig, men fungerer ikke altid sammen. Det gælder ikke mindst på badeværelset, hvor mange ting helst skal gå op i en højere enhed. Ved at vælge en specifik stilart, som du indretter dit badeværelse efter, kan du skabe en rød tråd. Vi har her samlet badeværelse inspiration inden for forskellige stilarter, som er populære og tidløse i deres udtryk.

#28 Den gammeldags og romantiske stil

Et antikt badeværelse er ikke kun kønt, men også utroligt hyggeligt at opholde sig i. Du kan skabe den helt rigtige stemning ved at vælge armaturer i guld og evt. hænge en lysekrone i loftet. Farvepaletten kan indeholde lyserød og cremefarvet for at skabe den helt rigtige romantiske stemning.

#29 Moderne skandinavisk stil

Det giver sig selv, at den skandinaviske stil er populær i de danske hjem. Det minimalistiske og enkle badeværelse skabes ved at vælge simple løsninger, rene linjer og ved at gemme pynte- og badetingene væk bag låger. Farverne bør holdes i hvid, grå sort eller enkelte eksklusive toner af blå eller grøn.

#30 Det naturlige badeværelse

Elsker du naturen, og bliver du i høj grad inspireret af naturlige farver og materialer? Så kan du indrette dit badeværelse i grønne, blå og brune farver, som afspejler paletten i skoven. Ydermere kan detaljer i træ som fx en skammel eller et bord sikre, at naturen bliver inviteret indenfor.

Indret badeværelset med planter

Grøn er det nye sort – i hvert fald i den forstand, at planter er utroligt in. Ikke alene fungerer planter som levende pynt, men mange af dem har også luftrensende og sundhedsfremmende egenskaber. Også på badeværelset kan man opnå en mere behagelig og rolig stemning ved at inkludere planter i indretningen. Det er dog ikke alle planter, der bryder sig om det fugtige og varme miljø på badeværelset. Vil du indrette med mere grønt pynt, kan du med fordel overveje følgende fugtelskende planter:

#31 Den blomstrende orkidé

Orkideer er ikke alene kønne og æstetiske med deres overdådige blomster. De stammer også fra regnskoven, hvorfor de er det oplagte valg til miljøet på badeværelset.

#32 Sukkulenter og kaktusser

Planter i sukkulent- og kaktus-familien er kendt for ikke at kræve meget, og de er svære at slå ihjel. Derfor er de det oplagte valg som pynt på badeværelset, også dem uden så meget lys. Af oplagte planter kan nævnes aloe vera og paradistræer.

#33 Grønne planter

Nogle helt almindelige grønne planter holder også af det fugtige miljø på badeværelset. Det gælder eksempelvis den luftrensende væddeløber samt klatreplanten hjerte filodendron.

 

Skab et bæredygtigt badeværelse

Et af de helt store debatemner i vores tid er klimaforandringer og bæredygtig omstilling. Mange får udført energirenoveringer på deres boliger. Derfor giver det god mening også at tænke det grønne aspekt ind i dit nye badeværelse. Med et grønt og bæredygtigt badeværelse kan du ikke kun bruge det med god samvittighed, men også være heldig at spare penge på el- og vandregningen. Der findes flere forskellige måder, hvorpå du kan sikre, at energiforbruget på badeværelset holdes på et minimum.

#34 Spar energi på varme og lys

For at opnå besparelser på varme- og elregningen kan du gøre flere ting. Først og fremmest kan du få installeret gulvvarme på badeværelset. Gulvvarme giver ikke kun bedre komfort og et mere behageligt indeklima på badeværelset, men giver også en mere effektiv udnyttelse af det varme vand. For at opnå besparelser, skal du dog vælge den vandbaserede gulvvarme frem for den eldrevne. Du kan også nedbringe forbruget af el på badeværelset ved at bruge LED-pærer, som bruger 85% mindre strøm end almindelige glødepærer og samtidig har utroligt lang holdbarhed – faktisk op til 20 år.

#35 Spar på det varme vand

Badeværelset er selvsagt det sted, hvor vi bruger allermest varmt vand. Derfor er det også der, at det giver god mening at spare. I dag kan man få vandbesparende toiletter, vandhaner og armaturer, som bruger mindre varmt vand uden at gå på kompromis med komforten.

Planlægning af dit badeværelse

Når du har fundet god og brugbar badeværelse inspiration, og du har taget de vigtigste valg mht. indretning, farver og stil, er det tid til at planlægge. Planlægningen er vigtig for et vellykket projekt og et resultat lige efter dit hoved. Når man planlægger, er det vigtigt ikke kun at tænke det æstetiske, men i høj grad også det praktiske ind i det. Eksempelvis er det smart at placere det, du bruger mest (toilet og vask) nærmest døren, mens badet placeres længere inde. Det kan være en god idé at lave en tegning af dit nye badeværelse, både for din egen skyld og for håndværkernes. Det mindsker risikoen for, at ting går galt og skal laves om.

#36 Kan eksisterende rør bruges?

Der er en del overvejelser, der skal gøres, når man planlægger badeværelset. Ud over at det skal passe til din personlige stil og smag, er der ofte også et budget at overholde. Når du planlægger, er det værd at overveje, om de eksisterende rør kan bruges. Det er nemlig besværligt og dermed dyrt at skulle lave den slags installationer om. Beslutter dig for, at den nuværende placering af toilet, bad og vask kan bruges, vil der dermed være flere penge til andre ting.

#37 Hvor vil du gå på kompromis?

Som i et hvert andet byggeprojekt, kan der opstå uforudsete udgifter. Hvis budgettet og projektet skrider, er det vigtigt allerede på forhånd at være klar over, hvor du helst vil gå på kompromis med kvaliteten eller udseendet.

#38 Vælg en totalentreprise

Når der skal laves nyt badeværelse fra bunden, skal der en del forskellige håndværkere ind over. Mens VVS’eren står for montering af rør og badmøbler, vil mureren lægge nye fliser, og maleren skal stå for vægge og loft. Derfor giver det god mening at vælge en totalentreprise, hvor du får hele byggeprojektet samlet i én pakke. På den måde slipper du for selv at skulle bruge tid og energi på at koordinere mellem de forskellige parter.

#39 Indhent flere tilbud

I forbindelse med planlægningen er det vigtigt at vide, hvad de forskellige ting koster. For at være sikker på at du får den bedste pris på markedet, giver det god mening at indhente tilbud fra flere forskellige håndværkere. Indhenter du fx 3 tilbud, har du bedre mulighed for at sammenligne og få en generel idé om prisniveauet. Samtidig sikrer det, at du kan tage den billigste løsning, hvor du får mest badeværelse for dine penge.

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger, statistik og målretning af annoncering. Informationer deles med tredjepart. mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk