vådrumsmaling

Har du længe drømt om at få renoveret dit gamle badeværelse, eller skal du til at bygge et helt nyt op fra bunden? Så er vådrumsmaling et absolut must i renoveringen, så du ikke skal bekymre dig om fugt på dit helt nye badeværelse.

Malingen er med til at sikre et slidstærkt badeværelse, som kan holde sig pænt og tørt i mange år fremadrettet. Selvom almindelig maling kan være fristende at bruge i hele huset, så ønsker man ikke at spare, når det kommer til vådrumsmaling på badeværelset.

Køb vådrumsmaling til badeværelset

Vådrumsmaling er med til at sikre, at vand og fugt fra badeværelset ikke trænger ind gennem malingen og giver skimmelsvamp og fugtskader. Skimmelsvamp og fugtskader kan nemlig opstå på badeværelset, hvis man ikke er helt opmærksom på, hvilken slags maling man skal bruge.

Selvom vådrumsmaling kan være en del dyrere end almindelig maling, så kan investeringen godt betale sig. Det holder også i længere tid end almindelig maling, også selvom det udsættes for fugt og vand. Man slipper derfor også for at skulle male badeværelset så ofte.

Det kan dog være uoverskueligt at finde rundt i, hvilken slags maling og hvilke andre produkter man skal anskaffe sig til renoveringen. Der er derfor hjælp at hente her, hvor man hurtigt kan få overblik over, hvad man mangler – så køb vådrumsmaling til badeværelset.

lilla badeværelse

God beskyttelse på badeværelset

På badeværelset er vådrumsmaling dog ikke helt nok. Det er derfor vigtigt, at man også køber vådrumssikring udover ens maling. Vådrumsmaling er vigtig, men den kan ikke erstatte vådrumssikring, og det anbefales derfor, at man køber begge.

Vådrumssikringen er nemlig en lovpligtig foranstaltning, hvis man skal lave nyt badeværelse. Det er med til at beskytte selve konstruktionen mod vand fra f.eks. badekarret eller bruseren.

Det er en vigtig del af renoveringen at sætte sig ind i alle trin, så badeværelset fungerer helt optimalt bagefter. På den måde kan man sikre sig, at ens badeværelse ikke får skimmelsvamp eller fugtskader, og dets levetid bliver en hel del længere.

Rengøringsvenligt maling

Selvom det ikke er strengt nødvendigt at male hele badeværelset med vådrumsmaling, så kan det være en god idé. Man undgår selvfølgelig frygten for skimmelsvamp og fugtskader på hele badeværelse, men rengøring i hverdagen bliver også nemmere.

Vådrumsmaling er mere rengøringsvenligt end almindelig maling. Malingen gør det vanskeligt for snavs, støv og skidt at sætte sig på væggene, og det, som alligevel sætter sig fast, er meget nemmere at tørre af. Malingen gør også, at man trygt kan bruge en fugtig klud til rengøringen uden at skulle tænke videre over det.

Man kan med fordel også bruge vådrumsmaling i andre rum, såsom køkkenet og bryggers. Disse rum er også mere udsat for fugt end andre rum, og det kan derfor være gavnligt. Rengøringen i køkkenet vil også være nemmere, da olie og fedt fra madlavningen nemt kan vaskes væk fra væggene. Man vil samtidig heller ikke skulle bekymre sig om vandet fra vasken.