centralstøvsuger

Rengøring er ikke ligefrem en spændende aktivitet. Men hvis du gerne vil føle dig godt tilpas i hjemmet er den nødvendig. Selvom der er forskel på, hvilke metoder vi tager i brug, når boligen trænger til en kærlig hånd, er der én ting uundværlig for enhver rengøringsrutine. Der er selvfølgelig tale om støvsugeren.

Støvsugere findes i et væld af prisklasser, former og farver. Dog er der god grund til, at mange af os er begyndt at handle centralstøvsugere, når den gamle model skal skiftes ud. Nedenfor kan du blive meget klogere på både centralstøvsugere og tilbehør til centralstøvsugere.

Hvad er en centralstøvsuger?

En centralstøvsuger adskiller sig fra en almindelig støvsuger ved, at du ikke behøver at trække den rundt i hele huset for at få bugt med dét skidt, der måtte være i dit hjem. I stedet placerer du centralstøvsugeren ét fast sted som for eksempel i dit bryggers, i din kælder eller i din garage. Centralstøvsugeren er en industrimaskine, som via et internt installeret rørsystem giver dig mulighed for at støvsuge fra mange forskellige placeringer i hjemmet. Maskinen omfatter meget af det samme tilbehør som en almindelig støvsuger, herunder mundstykke, motorer, filtre og udblæsning. Skulle noget af udstyret gå i stykker, er det nemt at skifte ud.

Centralstøvsugerens eneste egentlige ulempe er, at den kræver installation. Nogle mennesker kan godt selv klare installationen selv, men for de fleste af os er det nødvendigt at hyre en elektriker til at varetage opgaven. Heldigvis opvejes centralstøvsugerens ulempe bestemt af de mange fordele.

centralstøvsuger

Hvilke fordele har en centralstøvsuger? 

Centralstøvsugerens mest fremtrædende fordel er, som nævnt ovenfor, at du med en centralstøvsuger slipper for at skulle slæbe rundt på maskinen hver gang, der skal gøres rent. Centralstøvsugeren har også den fordel, at den ikke larmer, og at den derfor tillader dig at gøre rent uden at forstyrre dine samlevendes aktiviteter. Dertil slipper du for alle de støvpartikler, der hvirvler rundt i luften, når du bruger en almindelig støvsuger. Centralstøvsugeren egner sig derfor særligt til hjem, der omfatter allergikere. Og da alt støvet samles i én stor spand, behøver du kun at tømme skidtet et par gange om året.

Hvad koster en centralstøvsuger?

Centralstøvsugeren er typisk en del dyrere end en normal støvsuger. Nogle af de dyreste modeller koster således helt op mod 15.000 kroner. Maskinen er dog med garanti alle dine penge værd. Og hvis du leder de rigtige steder, kan du sagtens være heldig og finde din nye centralstøvsuger på tilbud.

Noget om at holde boligen ren

En ren bolig kommer ikke af sig selv. Rengøring er hårdt arbejde. Heldigvis er der flere ting, du kan gøre for at gøre arbejdet mere overskueligt. Først og fremmest bør du lave et rengøringsskema, så du er sikker på, at du får arbejdet gjort. Dertil kan det være en god idé at finde noget god baggrundsmusik til rengøringen. Og sidst men ikke mindst skal du naturligvis sikre dig, at du har det rette rengøringsudstyr. En centralstøvsuger kan ikke eliminere hjemmets behov for rengøring – men den kan gøre processen markant nemmere.