LOADING

Type to search

Når man skal planlægge og indrette sit nye badeværelse i forbindelse med renovering eller nybyg, er der rigeligt at tage stilling til. Noget så simpelt som den rigtige vandhane kan virke som en lille ting, når man alligevel tager beslutninger vedrørende fliser, gulvvarme og maling. Men faktisk er en vandhane ikke bare en vandhane. Den tid og de penge, som du bruger på at finde frem til den rigtige vandhane, vil betale sig, hver eneste gang du bruger den. Samtidig har en vandhane overraskende stor indflydelse for det samlede indtryk og stilen i badeværelset. At finde den rigtige vandhane til netop dine behov og præferencer kan vise sig at være en udfordring, fordi det er helt forskelligt, hvad man foretrækker. Her har vi samlet vores bedste tips og tricks til valg af vandhane til badeværelset, samt hvad du skal være opmærksom på.

Stort og overvældende udvalg af vandhaner

Du tænker måske, at en vandhane bare er en vandhane. Det er langt fra tilfældet. Hvis man går i et hvilket som helst byggemarked, vil det hurtigt gå op for en, hvor mange forskellige udformninger, størrelser og modeller, der egentlig findes. Netop det store og alsidige udvalg er en medvirkende faktor til, at det kan være svært at tage det endelige valg. Noget af det første, man skal sikre sig, er dog, at man finder en vandhane, der er beregnet til badeværelset. Selvom vandhaner til køkkenet og badeværelset sommetider ligner hinanden, er de ofte forskellige i deres egenskaber. Derudover bør du gå efter vandhaner og armaturer, der kommer fra nogenlunde etablerede og velrenommerede producenter. Køber man en billig kopivare, risikerer man nemlig et produkt af dårlig kvalitet, som fx indeholder nikkel eller andre skadelige stoffer. Derfor er typen af vandhane og producenten nogle af de første og vigtigste ting, man skal have for øje i forbindelse med køb af vandhane til badeværelset. Dertil kommer de mange muligheder inden for både design og funktionalitet.

Design og funktionalitet skal hænge sammen

Når du vælger en ny vandhane til badeværelset, skal det være med fokus på både design og funktionalitet. Det er naturligvis vigtigt, at man synes om udseendet på sin nye vandhane. Den skal helst hverken være for anonym eller dominerende, og det ser bedst ud, hvis designet er i stil med resten af badeværelset. En ultramoderne vandhane vil ofte se malplaceret ud i et badeværelse, hvor stilen er gammeldags og romantisk. Funktionalitet og brugervenlighed spiller dog også ind på det endelige valg af vandhane. Den skal fungere efter hensigten og samtidig være behagelig at holde på. Ofte er det en god idé at se vandhanen i virkeligheden, inden man tager sit valg, så man kan fornemme grebet om den. Fordi en vandhane skal bruges meget, er det utroligt vigtigt, at den er både brugervenlig og funktionel.

Et eller to greb?

Vandhaner findes grundlæggende i tre typer – nemlig med et, to eller intet greb. De kontaktløse kommer vi ind på senere i artiklen. Men vælger du en vandhane til badeværelset med greb, skal du tage stilling til, om du ønsker et eller to. Hvad man synes bedst om, er i høj grad et spørgsmål om vane og personlige præferencer. Derfor er det svært at give noget endeligt svar på, hvad der er det bedste valg, eller hvilken der giver den bedste mulighed for temperaturregulering. Har du tidligere haft en vandhane med to greb, vil det ofte være det, du bliver mest tilfreds med – og vise versa.

Armaturets placering

Inden man køber sin vandhane til badeværelset, skal man også tænke over, hvor man vil have den placeret. Hvis vasken ligger i et bord, kan man vælge at installere vandhanen i selve bordpladen bag vasken. Er der tale om en træbordplade skal man dog være opmærksom på, at der helst ikke må stå vand omkring vandhanen. Alternativt kan man placere sin vandhane på selve vaskens kant. Ønsker man et rent og moderne udtryk, kan man også vælge at få indbygget vandhanen i væggen. Kun nogle vandhaner egner sig til indbygning, og det skal man derfor også have for øje, inden man investerer endeligt i en ny vandhane til badeværelset.

Passer det ind?

Ud over de praktiske egenskaber ved din vandhane spiller designet naturligvis også ind. I det moderne badeværelse vil en skarp, firkantet model passe perfekt ind, mens et mere blødt designet armatur i guld er oplagt til den antikke stil. Når du vælger en vandhane til badeværelset, bør du derfor ikke kun tænke over, om du kan lide designet alene, men også om det vil passe ind med resten af møblerne og den generelle stil i dit badeværelse.

Den miljøvenlige (og økonomiske) løsning

Badeværelset er af de mest belastende rum, miljømæssigt set. Her bruger vi en stor mængde varme og ikke mindst varmt vand, som kræver en del energi. Derfor er badeværelset også det oplagte sted at spare for dig, der gerne vil gøre en forskel for miljøet og samtidig tænke økonomisk. Blandt vandhaner kan man i dag finde særlige modeller, som har fokus på at spare på vandet. Ved hjælp af moderne teknologier bruger disse haner mindre vand, uden at det går ud over brugervenligheden og funktionaliteten. Hvis man gerne vil spare på det varme vand og dermed også opnå besparelser på vandregningen, er det et smart valg.

Den berøringsfri vandhane

Teknologien gør hele tiden fremskridt og giver nye muligheder – og det gælder også for vandhaner. Som tidligere nævnt findes nemlig helt berøringsfri vandhaner, hvor der slet ikke er noget greb. I stedet er der installeret en sensor i selve armaturet, som tænder for vandet, når den registrerer dine hænder. Det er en lidt dyrere løsning sammenlignet med en ”manuel” vandhane, men til gengæld får man også hygiejniske fordele, idet der ikke spredes bakterier via hanens greb. Derudover vil det også give en vis vandbesparing, da man ikke risikerer, at der er tændt for vandet, mens det ikke bliver brugt. Hvis man gerne vil udnytte teknologien, er den berøringsfri vandhane til badeværelset altså en mulighed, der er værd at se nærmere på.

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger, statistik og målretning af annoncering. Informationer deles med tredjepart. mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk