fladfiskeforfang

Fiskeri behøver ikke at være en kompliceret sag. Selvom det kan virke uoverskueligt og ofte unødvendigt nørdet, så er lystfiskeri en fritidsbeskæftigelse, hvor alle kan være med. Det handler blot om at finde den gren af fiskeriet, som passer bedst til dig og dine ambitioner.

Mange nybegyndere vil gerne opleve fiskeri med masser af action og aktivitet, og så er der ikke mindst mange, som gerne vil have lækker fisk med hjem til kødgryderne.

Mange udprægede sportsfisk som karper og gedder er ikke specielt gode spisefisk, og disse typer af fiskeri kræver desuden et vist lokalkendskab og viden om agn typer mm.

Ønsker du fisk på bordet, så burde du måske spænde et fladfiskeforfang for enden af snøren.      

fladfiskeforfang

Det er på bunden det sker

Der er masser af liv på bunden af havet. I tangskov, stenrev og på sandbunden ud for den danske kyst lever et væld af forskellige fisk og organismer. Nogen så små at vi aldrig ser dem endsige fanger dem på en fiskestang.

Men der er også mange fisk, som gerne bider på, såfremt den rigtige madding præsenteres på den rigtige måde. Og en stor del af disse fangster sker faktisk på bunden. Det gør de med eksempelvis et fladfiskeforfang med lokkende kugler, fjer og farver samt en stor krog til børsteorm eller sandorm.

Fladfiskeforfang bruges traditionelt til mere stationært fiskeri. Det vil sige, at man kaster snøren ud og lader forfanget synke til bunds. Derefter holder man linen stram og venter på bid. Det starter ofte som små vibrationer og nøk, som kan ses i fiskestangens spids. Når en større bundfisk beslutter sig for at indhalere din orm, er du dog ikke i tvivl.

I nyere tid er man begyndt at fiske fladfisk og andre bundfisk mere aktivt. Det gøres ved i stedet at trække et fladfiskeforfang eller en lignende anordning hen over bunden i ryk.

Du kan fange mange forskellige fisk

Som det ligger i navnet, så fungerer et fladfiskeforfang bedst, hvis man har intentioner om at fange fladfisk. Det er ikke nær så kedeligt og ensidigt, som det lyder, og der findes mange forskellige spændende fladfisk i de danske farvande.

Rødspætten er den bedst kendte af de danske fladfisk. Det skyldes både de umiskendelige røde pletter, og så er den på grund af sin fine smag og størrelse en vigtig del af dansk madkultur.

Skrubben er rødspættens lidt mindre og rent gastronomisk undervurderede fætter. En anonymt udseende men lækker fisk, som i fuld størrelse kan komme helt op og veje over 2 kg.

De to sidste af de mest almindelige fladfisk er ising og pighvar. De befinder sig i hver sin ende af størrelsesspektret. Isingen bliver ikke over 1 kg, og derfor hører den til blandt de mindste. Pighvarren derimod kan i fuld størrelse komme op og veje over 10 kg.

Det er dog langt mere almindeligt at fange mindre fisk, og en pighvar er udover at være en sjov og udfordrende fisk at fange også en af de mest velsmagende, vi har i dansk farvand.